Søndag den 24. august 2003 En hektisk weekend er ved at ha' sin ende. Endelig sidder vi i toget på vej mod Kastrup. Vi er knap vågnet efter det fantastiske bryllup vi var til igår, men har alligevel formået at være det halve af fyn rundt, for at besøge venner og familie, inden vi skulle afsted. På vej i toget, sidder i overfor to Bornholmske soldater. De snakker og snakker og vi sidder stille og fniser indeni, for det er da lidt sjovt at høre bornholmsk. Da vi ankommer til Kastrup, går alting stille og roligt. Vi får checket ind i løbet af 5 min. og begynder at vente. Ventetiden går bl.a. med at spise sneakers og lege med legoklodser. Flyet viste sig, at være af samme type som det vi fløj med til Seattle sidste år, så der er skærme i alle sæder og 8-12 forskellige film at vælge imellem. På programmet er bl.a. X-Men 2, som jeg gerne ville se, så den bliver started. Pernille ser ca. 20 min af den inden hun falder i søvn. Nu var klokken jo også 22.45 inden vi fløj, så vi er ved at være godt trætte. Jeg fik vistnok set hele filmen inden jeg også faldt i søvn. Mandag den 25. august 2003 10 timer og 15 min efter "take-off" lander vi i Bangkok. Vi kommer igennem tolden uden problemer og skal så "bare" ind til byen. Først prøver vi toget, men da der er over en time til det næste kører, vælger vi i stedet at ta' en taxi. Nu skulle det så vise sig, at chufføren ikke helt vidste, hvor det hotel vi skulle ind på lå henne, så det blev til lidt af en tur. Efter ca. 1 time og 15 min. holder vi dog foran hotellet, hvilket vi har kørt forbi 3 gange og både chufføren og vi er meget glade. Dettetaxi eventyr kostede den nette sum af, 350 Bath = 58 kr. Vi får hurtigt checket ind og bestildt en trekkingtur for i morgen aften og 5 dage frem. Værelset består af en seng, en vask, en brusekabine og en toiletkabine, altsammen i et rum på ca. 20 m3. Lidt senere på eftermiddagen deltager vi i et informationsmøde på hotellet hvor vi møder Peter og Hejdi. De er fra København og er Læge/Sygeplejeske (ja... jeg føler mig lidt udenfor når de snakker). Vi beskutter, at ta' en seljtur (Klong tur) næste morgen sammen og aftaler også at gå ud og få lidt aftensmad. Efter lidt vandring, finder vi en lille fortovsresturant hvor vi får serveret mad og drikke til 4 personer for 32 kr. ialt! Herefter er det en kort tur op på natmarkedet hvorefter vi iler hjem i seng, vi skal jo tidligt op imorgen og på Klongtur kl. 9.00. Tirsdag den 26. august 2003 Sengen var lidt hård, men alligevel fik vi sovet helt til kl. 7.30. Vi var godt nok vågne nogle gange, men alt i alt sov vi godt. Første sightseeingtur var på Klongerne. 3 timer i en longtailboat rundt på de små 700 km. floder der er her i Bangkok. Vi havde en speciel tilladelse så vi kunne komme helt derhen hvor Thaierne boede. Huse på tynde betonpæle, eller træpæle, store mansions og faldefærdige husbåde var nogle af de ting vi fik set. Folk have orkidere og andre planter hængende foran deres huse, så selvom de fleste Thaiere er fattige, så formoder de med lidt snilde, at gøre det hyggeligt alligevel. Nogle af seværdighederne var først en slangefarm, men de havde sagt, fra hotellet, at hvis vi ikke brød os om at se dyr lide, så skulle vi springe den over. Så vi sad 8 mand i en båd og nægtede at gå i land, ikke engang for at tisse. Så så vi en orkidefarm. Fik fortalt hvordan man klonede orkideerne, så banan, mango, papaya, brødfrugter, spinat, basilikum, citrongræs, tamarin, galango, og en hel masse andre planter og træer. Så kom vi forbi et tempel hvor munkede plejede at fodre fiskene og ikke som thaierne ellers: spiser dem. Vi fik lidt brød og så kunne vi håndfodre dem. Heldigvis havde de ingen tænder. Vi kom i land igen kl. halv et-et. Så skulle vi se turistattraktion nr. 1 i Bangkok: Grand Palace med den lille smarajdbudda. Hele pladsen var indhyllet i messe-sang, og det gav lige stemningen et lille pift opad. Da vi ikke er så kulturelt anlagte tog vi afsted igen. Nåede lige at spise middagsmad for omkring 9 kr. og så gik det videre til Wat Po. Wat betyder helligsom og dette var en 45x15 meter lang liggende guldbudda. Helt fantastisk. Vi tog expressbåden ned til hotellet og så stod resten af dagen i shopping. Og selvom det er billigt hernede så kan man sagents købe sig fattig. Vi Købte t-shirts og et enkelt ur, solcreme og myggebalsam. Spiste på en hyggelige thairestarant midt under regnvejret. Ventede næsten 1½ time på den sidste ret, og sluttede med at betale da vi skulle nå bussen på trekking kl. 20.30. Maden: Helt fantastisk. Intet har faldet ud. Ananas er rigtigt godt. Helt frisk hakket kunstfærdigt, pakket i en pose og så en stor tandstikker til at spise med. Mums. Så forresten en kæmpevaran på ca. 1 meter på een af Klongerne. Onsdag den 27. august 2003 Ja, jeg må jo lige starte med at gøre tirsdagen færdig først. Vi kørte fra hotellet kl. 20.30 for at komme hen til VIP bussen som kørte fra busstationen. Peter og Hejdi skulle først have været afsted på´trekkingturen i morgen, men fik den flyttet så de skulle afsted sammen med os. Ifølde guiden på hotellet, var VIP bussen bare super, med brede sæder og god plads. Dette var da også rigtig, men der var vist ikke rigtig nogen af os, der havde sovet rigtigt da vi ankom til Maisot kl. 4.15. På stationen blev vi hentet af mr. Lar som kørte os "hjem" til en seng, eller rettere sagt, an madres på gulvet. Dette var dog langt bedere end bussen og vi fik sovet helt til kl. 8.15. Morgenmaden bestod af æg og toast samt kaffe/the., så det var ok. Efter et KOLDT bad, kørte vi hen til grænsemarkedet ved den Burmesiske grænse. Her havde vi fået besked på, at købe regnslag og gummistøvler. Som sagt, så gjort. Vi fik handlet og kom af med ca. 50 kr. Tilbage hos mr. Lar fik vi pakket vores trekking udstyr og fik lidt middagsmad inden vi blev hentet i en lokal pick-up for at blive kørt til Umpang. Denne tur, skulle vise sig, at blive den første prøvelse. Efter kort tids kørsel op og ned af snoede bjergveje, var både Pernille og Peter helt hvide i hovederne, og så er en 4 timers køretur altså LANG! Nå, men efter megen frisk luft og rokade i pick-up'en kykkes det at komme frem. Der var flere gange vi lige skulle stoppe for at læsse lokale folk af og på. En spændende tur! Da vi ankom til Umpang fik vi vores hytte med en seng og et toilet. Sengen er heldigvis dækket af et myggenet og toilettet er et "rigtigt" sidde toilet. Aftensmaden ville blive serveret kl. 18.00 så vi havde lige et par timer at hvile i. Her er utrolig smukt og frodigt og det bliver meget spændende at komme afsted i morgen. Aftensmaden var god, og der var nok af den. Vi har mødt en englænder der hedder Rob som også skal med på trekkingturen. Han har været afsted længe, man har ikke været så længe i Thailand. Efter maden gennemgik vores guide trekkingturen og vi fik læst en masse beretninger fra tidligere ture, både gode og dårlige. Det lyder til, at vi skal forvente en MASSE mudder. Torsdag den 28. august 2003 Vågnede allerede kl. 6 og så regnede det meget. Skulle først op kl. 7, men vi var vist meget spændt på hvad dagen skulle bringe. Skal lige sige, at det jo er monsumregnen det handler om, meget regn i en begrænset periode. D.v.s i dag kl. 6-10.30. Men vi fik vores æg og toast og et par bananmadder og så var vi klar. Stod i vores fine regnslag og lignede druknede mus og var lidt bekvemdte. Vi blev hentet i en af de sædvanlige biler og jeg nåede næsten at blive køresyg igen, den sidste af thaierne sad på bagsmækken og lignede en som var ved at falde af. Efter 5-10 min. kørsel var vi nede ved floden, og vi troede det var løgn. 10 bambusrafter bundet sammen med bananblade, ned af en rimelig strømfyldt flod. Det var smart fundet på, for man skal bruge bambusserne længere nede af floden og så lader man turisterne få en tur, lader dem betale for det og så kan thaierne bruge bambussen. Det så værre ud end det var. Vi blev gennemblødte fordi det regnede oppefra og det skvulpede nedefra. Så alt der kunne blive vådt blev det. Der var en thai foran og een bagved som padlede og styrede. Vi var henholdsvis 2+2+1 på hver flåde. Naturen var et kapitel for sig. Frodigt og storslående, smuk og skræmmende. Store klippe vægge på 30-40 meter tårnede sig op tæt ved os. Og vi blev så inspirede, at vi begyndte at synge (mest shu-bi-dua). Vi så en masse sommerfugle. Een besluttede at tage med os til vores bestemmelsessted - på Lars' cap. Floden hedder Mai Klong. Vores guider er også en historie for sig selv. Tre unge fyre. Den ene Martin vil gerne kaldes Tarzan og han kan næsten flere danske ord end engelske. Han bærer rundt på en kæmpe junglekniv og i pauserne fik han snittet 5 kopper og 5 skeer af bambus til os. Det skal også lige nævnes, at de ryger nogle kæmpestore hjemmerullede cigaretter, som de bliver temmelig fnisende af, og det er ikke hash! Men efter vores frokost, som bestod af ris/ketchup og kylling, skulle vores vandretur begynde. Og det der med mudderet - den var god nok. Jeg stod fast en enkelt gang med støvlen helt begravet i mudder og vi lignede små grissebasser. Turen var mest på vejen, men alligevel også en smule off-trek. Over floder på usikre bambusbroer og gennem hele mudderpøle. Starten af turen gik meget opad og der var en helt fantastisk udsigt på toppen af bjerget. Resten af turen var mere dansker venlig, men det var gummistøvlerne ikke! Og til sidst var Martin/Tarzan nødt til at klippe halvdelen af skaftet af. Pludselig holdt junglen op og vi stod på en græsplæne. Det var her vi skulle sove. Mens vi var en tur i floden for at vaske det værste mudder af, satte thaierne telte op og begyndte at forberede middagen - suppe, kylling, ris og grøntsager. God mad igen. Nu er klokken ved at være 20, så nu er det vores sengetid. God nat. Gad vide hvordan det er at sove på jorden med bare et enkelt underlag? Fredag den 29. august 2003 Hmmmm... at sove på jorden med bare et enkelt underlag... Nu kan jeg pludselig huske hvorfor jeg engang købte en luftmadras! Det var MEGET hårdt. Nå, men oven på den hårde nat, var der atter morgenmad i lejeren. Den besod igen af æg og toast plus lidt ris-suppe. Inden maden stod vi fire mand rundt om grillen for at tørre noget af vores tøj, for det var ikke helt tørt i løbet af natten. Da vi var færdige med maden, gik turen igen igennem junglen ned til ToLiSu, som er Thailands største vandfald. Det var et meget smukt sted, et helt fantastisk syn. Turen tog kun ca. ½ time og efter at ha' været der ca. 1 timestid, gik turen tilbage til lejeren. Der var rigtig mange store flotte sommerfugle og een af dem sad på Pernilles hånd i over 10 min. Vandfaldet er over 300 meter højt og 3-400 meter bredt. Tilbage i lejren blev der tilberedt middagsmad, som igen bestod af ris med noget kød og grøndtsager. Solen var også begyndt at skinne, så det var blevet rigtigt varmt. Næste del af turen gik videre igennem junglen. Martin, vores guide, havde sagt, at det ville ta' ca. 2-3 timer at kommen til Karen-landsbyen hvor vi skulle overnatte, så det var til at overskue. Turen var ikke ligeså bakket som igår, men stadig meget mudret. Vi gik ved siden af, eller oven i elefant spor næsten hele vejen. Der var godt fart på hele dagen, men det tog alligevel ca. 3 timer. Lige inden landsbyen gik vi igennem de ris-marker som de sikkert lever af. I landsbyen fik vi vores eget hus med eet stort rum og eet lille. Her skulle vi alle sove. Næsten lige efter vi var ankommet gik mig og Hejdi ned i den lokale 7-11, som bare var en hytte. Her blev købt lidt Cola/slik og chips, som hurtigt forsvandt. Efter et eftertragtet bad var vi ude og kigge lidt på byen. Det er virkelig en rigtig landsby. Der løb grise/hunde/katte/høns/ænder osv. rundt over det hele. Da vi sad på varandaen kom der pludselig to elefanter forbi, det var sjovt at se. Maden var klar ved 19 tiden og bestod af kokussuppe med kartofler og kylling samt ris med kød/grøntsager. Jeg tror vi gik lidt døde efter maden igen, vi var ihvertfald i seng inden klokken var 20, efter endnu en hård dag i junglen. Men... endnu en hård nat på et gulv/underlag. Lørdag den 30. august 2003 Hmm, sikke en dag.. Vi havde endnu engang ikke sovet specielt godt på vores hårde madrasser, så vi vågnede igen klokken lidt over seks.. Vi skulle spise morgenmad klokken syv for vore taxa kom klokken otte.. Vi havde et par ret trætte guider til at lave morgenmad til os, fordi de havde festet hele natten. De havde drukket noget ildvand og de var ret bagstive.. Heidi og Peter havde en at dem til at køre deres elefant, og han tiltrak en del fluer. Men det her med elefanter er nu noget mærkeligt noget.. Vi kom op på en af dem, blev sat i en kurv med alt vores baggage og så gik det derudaf. Elefanter er lidt sjove, de har en tyk hud, men den er stadig varm, og det bløder fra dem når der er en myg som har bidt dem. Deres tæer er helt bløde og de tramper ikke.. Men vores tur startede med at de gennede elefanterne ud i en flod.. Så sad vi der. Med vand næsten til fødderne, mens elefanten bare blev ved med at gå.. Og det var bare starten på vores off-track-tur. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men jeg havde troet at vi skulle gå lige så stille og romantisk ud af lige vej, men sådan blev det ikke.. Vi gik igennem mudder til over elefantens knæ, vi kurede ned at stejle bakker og vi brasede gennem træer så de faldt som tændstikker.. Og efter næsten fem hårde timer var vi tilbage.. Efter at vi havde oplevet junglen sådan lidt foroven af..Fedt. Da vi hoppede af elefanterne skulle vi lige over floden igen.. Denne gang i gummibåd. Og så var det med lastbil det sidste at vejen til Mr. T, hvor vores længe ventede middagsmad kom på bordet. Og så var det afsted igen.. Disse fire timer med lastbil som jeg havde gruet mig så meget for, men denne gang var jeg forberedt.. Jeg fik nemlig klemt mig ind på passagersædet sammen med Peter, og det hjalp meget.. Nu fik jeg nydt turen, fik set den fantastiske udsigt og fik set en enkelt slange på vejen, og kunne til og med snakke lidt. Vi var tilbage i Mae Sot klokken seks, og så kom vores længe ventede bad og barbering.. Og selv om vandet var koldt, så var det en stor nydelse.. Og klokken er over ni og vi er ikke gået i seng endnu.. Store sager. Søndag den 31. august 2003 Så er det endelig lykkes at få kameraet til at virke sammen med computeren. Jeg havde ellers været noget nervøs for om jeg kunne få det til at virke, men nu er alt ok. Selvom madrassen i nat var en hel del bedre end underlaget fra de foregående nætter, er det alligevel ikke lykkes at sove helt godt. Vi vågnede allerede kl. 6.20, men skulle alligevel op kl. 6.30, så det gjorde ikke så meget. Mr. Lar havde igen lavet morgenmad til os, og som alle de andre morgener bestod den af æg og toast. Efter at ha'pakket det sidste gik turen ned til den lokale busstation. Vi skulle alle 5 videre til Chaing Mai, så trekkingholdet var samlet lidt endnu. Turen skulle tage 6 timer med stop ca. hver 1½ time. Det var en noget lang, kedelig og varm tur, selvom der var aircondition i bussen, men efter nøjagtig 6 timer +- 5 min stod vi i Chaing Mai. Her skulle vores veje skilles og vi sagde pænt forvel og fortsat god tur til de andre. Vi havde ikke fået det helt store at spise siden morgenmaden, så første mission i Chaing Mai var at få noget at spise. Vi fandt hurtigt et lille sted ved siden af stationen, hvor vi fik spist og drukket for 45 bath (ca. 7 kr.). Næste mission var at finde et sted at bo. Vi havde studeret lonely planet på busturen og fundet et fornuftigt hotel som vi ville prøve at tage hen til. En tuk-tuk blev hyret til 40 bath og kort tid efter stod vi ved hotellet. Vi valgte et værelse på første sal med "balkon", varmt vand og kun en ventilator, ingen aircondition, for 350 bath (58 kr.) pr. overnatning. Vi kunne sagents ha' fundet et guest-house for ca. 100 bath, men vi ville gerne ha' bare lidt luksus. Det var himmelsk at få et varmt og langt bad, det var lige det vi trængte til. Efter badet gik vi ud for at se på byen. Chaing Mai har et nat-marked der skulle være helt specielt. Jeg synes nu ikke der var noget specielt over det, men det er nok bare mig. Pernille fik købt en taske og vi fik en kop café-latte på en Starbucks. Aftensmaden blev til kæmperejer med ris/grøntsager og svampe/æg. Det var rigtig god. Nu er klokken også ved at være 22.30 så jeg må hellere se at komme til køjs. Pernille er også allerede skvattet i søvn ved siden af på sengen. Mandag den 1. september 2003 Ja vi er jo stadigvæk i Chiang Mai. Og dagen skulle bruges på noget af det byen er kendt for, så vi startede med at praje en tuk tuk som kørte os hen på universitetet. Herfra skulle vi afsted til Doi Sutep, som er et bjerg udenfor byen hvor der dels er en flot udsigt og så er der et tempel. Det var dejligt at se et tempel vi kunne overskue, og hvor der ikke var så mange mennesker. Faktisk mødte vi Rob som havde været med på trekkingtur, så det var jo så hyggeligt. Taxituren derop var faktisk lige ved at blive for meget for det gik dels opad bakke og dels fik vi osen fra udstødningen i hovedet, så det var lige før jeg var ved at sætte rekorden i køresyg på hurtigst tid.. (Der er 16 km derop..) Vi blev kørt lige hjem på hotellet og efter vi havde fået lidt at spise fik jeg lokket Lars med til Thaimassage. Han så ellers ikke ud som om det var det han allermest ville bruge hans ferie på, men han bøjede sig da og tog med. Vi bestilte noget fodmassage og noget traditionel thaimassage. Der kom to søde piger og de startede med at nulre vores fødder i godt tre kvarter, At se Lars´trekkingfødder komme i duftende vand med rosenblade i var et syn for guder. Bagefter var det thaimassagen. Vi blev klædt i en slags pyjamas og så var der et par madrasser på gulvet og så startede de.. De brugte fingerspidserne, håndrødderne, albuerne, underarmene, knæene, fødderne ja, faktisk hele kroppen, på et tidspunkt sad der en thai ovenpå mig.. De knækkede og de vred og det var lige før vi blev lidt nervøse, men da vi gik derfra var det helt vildt dejligt.. Så det kan anbefales. Det skal lige siges at vi gik derfra efter næsten tre timer, så de små thaier havde været på arbejde.. Vi tog tilbage til hotellet for at hente vors diskette så på nuværende tidspunkt skulle I have hørt fra os. Fik forresten en mail om ansættelsessamtale, men kan ikke helt læse tidspunktet stod i en fil som var hæftet på, så det er lidt spændende at se hvornår det er.. Ellers tror jeg ikke at jeg kan blive træt at ris, jeg spiser ris morgen, middag og aften og jeg nyder det hver gang. De har nogle gode supper og de bruger en masse friske krydderurter i deres mad, hvilket gør det helt specielt og også meget friskt. Og så har vi fundet ud af, at den bedste mad kommer fra de små halvskumle gadekøkkener. Og så skal man lige have et vågent øje på hvor thaierne spiser, for de har styr på det. Vi diskuterer stadig vores videre planer, men det bliver vist til, at vi ser om ikke vi kan komme mere sydpå i morgen. Nu glæder jeg mig meget til at Lars får certifikatet så vi kan dykke sammen, og forhåbentlig kommer vi til at se en masse fisk.. Tirsdag den 2. september 2003 Vi lå og diskuteret hvordan vi skulle fortsætte turen, i går aftes. Det blev til, at vi stillede vækkeret til kl. 6 og ville så ta' ud i lufthavnen og se om ikke vi ku' fange et fly til Surat Thani. Vi havde lavet lidt research på hvad flybilleten kostede og det viste sig da også at holde stik. Vi kom af med 4670 bath (= 778 kr.) pr. person for 1 times flyvning til Bangkok og derefter endnu 1 times flyvning til Surat Thani. Det må jo siges at være billigt. Eneste andet alternativ var, at ta' taget toget og det ville ta' omkring 24 timer. Efter godt 3½ time stod vi i Surat Thani lufthavn. Her tog vi en bus ind til byen. Det gik nu også meget godt, bortset fra, at vi ikke rigtig vidste hvor vi var da vi blev sat af. Først gik vi lidt i den forkerte retning, hvorefter vi tog en tuk-tuk ned til havnen. Planen var, at finde en båd der sejlede til Koh Tao. Det kunne desværre bare ikke rigtig lade sig gøre. Den næste afgang til Koh Tao var med natbåden kl. 23. Ellers skulle vi ta' en båd til Koh Samuri og overnatte der. Så kunne vi ta' en båd videre til Koh Tao i morgen. Beslutningen blev til, at vi ville tilbringe dagen i Surat Thani og så ta' natbåden kl. 23. Så ville vi også være fremme på Koh Tao kl. 5 i morgen tidlig. Nå, men så var gode dyr jo rådne. Vi kunne efterlade vores bagage ved billethuset så vi ikke skulle slæbe rundt på det hele. Vi gik en lille tur rundt i byen. Så et fiske/grøntsag/kød marked. Fik lidt middagsmad og gik tilbage til billethuset. Nu var klokken ca. 14 og der var LANG tid til vi skulle afsted. Heldigvis havde de et par computere med internet i ventesalen som man kunne benytte for 20 bath i timen, så gik der da lidt tid med det. Der blev gættet kryds og tvers, opdateret hjemmeside og opdateret billeder. Lidt hen under aften forlod vi igen vente salen for at finde noget at spise. Lidt oppe i byen fandt vi nat/aftenmarkedet som mest havde mad. Og hvilken mad. Der var noget for en hver smag. Både griseøre, hønsefødder, græshopper, maddiker og blæksprutter. Pernille prøvede en grillet blæksprutte på pind, men jeg sprang over. Aftensmaden kom til at bestå af lidt kylling og lidt flæsk med ris. Det var faktisk ok. Tilbage i lejeren. Nu var klokken lidt over 7, så det med at få brugt tiden gik stille og roligt. Billetkontoret lukkede kl. 20 så vi havde lige en time indenfor, med aircondition. Så kom yatzybæret frem og vi fik spillet lidt. Kl. 20 lukkede kontoret, og vi fandt vores båd og gik ombord. Båden er ok, bare et lukket dæk med madrasser. Det er her vi sidder og fordriver tiden nu, med at spille 500 og skrive dagbog. Onsdag den 3. september 2003 Ja, båden var ok da den lå i havn, men i søen var den som et badekar. Vi havde roligt vejr til klokken var 3.15, og derefter begyndte vi at vippe en smule. Efter en halv time sov jeg som en sten igen, men Lars sov ikke resten af natten, han sad med hovedet ud af vinduet og kiggede på bølgerne. Vi var inde ved halv-syv tiden. Vi tog en taxi til Big Fish, som er et dykkercenter som vi havde fået anbefalet at Jysk rejsebureau. Vi fik en lille bungalow ned til vandet, som var inkluderet i Lars´ certifikat, men vi fik den opgraderet til en lidt bedre en lille time efter. Så hyggede vi os, gik en tur langs stranden og ventede på at Henrik skulle dukke op.. Henrik er instruktør og det er ham som lærer Lars at dykke. Der blev ikke noget med dykning før over middag. Der kom to DiveMaster-elever som skulle med ud at dykke, så nu var vi fire. Lars snorklede lidt rundt i overfladen mens vi dykkede ned.. Vi havde to dyk. Koralrevet er meget flot hernede, og der er en masse fisk. Vi så papegøjefisk, moræner, en rokke, barracudaer, søstjerner, konkylier, hjernekoraller og i det sidste dyk blev jeg overfaldet af en triggerfish som var på størrelse med den største teflonpande man kan opdrive. Den forsvarede sine unger, og det gør den med nogle meget skarpe tænder. Jeg kunne mærke at den gik efter mine finner, og til sidst måtte to af mine med-dykkere gå imellem os, ellers var det gået helt galt.. Koh Tao er en meget lille ø, og den består næsten udelukkende af dykkercentre. Vi har læst at den står for uddannelsen af 20% af verdens dykkere. Og det er en ø på omkring 7 gange 2 kilometer.. Da klokken var otte havde vi fået vores aftensmad, og vi lå i sengen med hver sin bog. Klokken halv ni slukkede vi lyset og så var det godnat for denne gang. Torsdag den 4. september 2003 Ja, jeg må jo nok erkende, at jeg praktisk talt faldt i søvn med dykkerbogen i hånden igår. Jeg var vist blevet lidt træt efter at ha' snorklet rundt i et par timer. Men jeg nåede da lige at sætte vækkeuret til kl. 7 inden jeg faldt i søvn. Jeg skulle nemlige lige ha' læst de sidste 70 sider inden undervisningen begyndte kl. 9. Det er lavsæsson herude og jeg er faktisk den eneste elev. Henrik, som er min instruktør, er dansker, så alting skulle være til at forstå. Vi brugte hele formiddagen på at gennemgå modul 1,2 og 3 som jeg havde læst og så skulle alle papierne udfyldes inden jeg kunne komme med i vandet. Normalt foregår første træning i vand i et bassin, men herude foregår det bare i en bugt på lavt vand. Pernille og de to DiveMaster elever blev først smidt i vandet der hvor de skulle dykke, hvorefter vi sejlede vidre ind i bugten. Det var ikke Henrik der var med vandet, men istedet en tysk instruktør (han snakker ihvertfald tysk men også engelsk). Jeg havde desværre fået lidt hovedpine i løbet af formiddagen, så træningen under vand var en lille smule ubehagelig, men jeg gennemførte alle øvelserne uden problemer alligevel. Jeg skulle bl.a. lære at styre min BCD så men kan holde sig neutral i vandet uden at stige opad eller synke nedad. Jeg skulle prøve at tage min maske af og svømme 30 meter uden maske og derefter tage den på igen. Vi simuleret tom-for-luft situationer hvor man ånder fra makkerens octypus (alternativ luftkilde som er et krav) og skift mellem regulator og snorkel i overfladen. Vi simulerede også free-flow, som er en situation som kan opstå hvis der er noget galt med regulatoren. Hvis den går i stykker, er den konstrueret således, at den ikke lukker for luften men åbner helt for den istedet. Så skal man ånde fra en masse luftbobler der strømmer ud af den. Tilbage i båden var hovedpinen desværre blevet værre. De andre var kommet tilbage fra deres dyk og de havde planlagt endnu et dyk inden vi skulle hjem. Vejret var blevet en lille smule dårligere og det var begyndt at regne lidt. Istedet for at sidde i båden og fryse, hoppede jeg i vandet igen og snorklede rundt imens de andre dykkede. Vandet er ca. 30 grader så det var varmere at være i vandet end oppe på båden. Efter lidt tid i vandet fik jeg det også bedre, så det var ok. Resten af dagen gik med at få lidt og spise og snakke med Henrik. Jeg fik besked på hvad jeg skulle læse til i morgen og hvad der ellers skulle ske. Når man dykker og er aktiv i et par timer om dagen, er man godt træt om aftenen og det er ikke noget problem at falde i søvn ved 21 tiden. Jeg nåede dog lige at læse min pensum inden jeg faldt i søvn. Fredag den 5. september 2003 Nå, men nu kom dagen jo hvor Lars fik sit første rigtige dyk. Og sikke et smil der var på hans læber da han kom op. Så nu er jeg sikker på at jeg har fået mig en buddy som er lige så glad for at dykke som jeg selv er. Men endelig er solen kommet frem. Det er først i dag at vi har fundet ud af at vi befinder os på en bountyø, så jeg måtte jo udnytte chancen til at få mig lidt farve.. Så mens Lars fik teoriundervisning fandt jeg et håndklæde frem og lagde mig i solen. Og hvor var det dejligt. Mærke varmen, og jeg var endda nødt til at gå en tur i vandet et par gange for at køle mig lidt ned. Og jeg fik også lidt farve, så nu har jeg det en smule varmt. Dykkene i dag foregik fra den store dykkerbåd. Vi var 15 med, men det var kun de fem af os som skulle dykke, resten var lige kommet så de snorklede rundt i vandoverfladen. Det sidste at mine dyk blev lidt langt, de ventede i 20 minutter på os, og jeg må jo nok indrømme, at selvom jeg er vild med at dykke, så er 64 minutter lige 10 minutter for lang tid. Efter vores sædvanlige rissuppe, endte vi i bungalowen igen, og sov også ret hurtigt. Er løbet tør for læsestof, så nu er jeg gået i geng med "Dødens Karteller", en rigtig krigsbog. Alternativet var en Danielle Steel på finsk! Lørdag den 6. september 2003 Dagen i dag startede tidlig. Vi skulle ud på "morgendyk", så vi skulle være klar til at tage afsted allerede kl. 7.30. Det var dog ikke det store problem, idet vi jo igen kom tidligt i seng igår. Jeg skulle have mine sidste 2 dyk for at afslutte mit "OW" certifikat. Dykkene gik ok, der var kun meget få øvelser der skulle overståes, så det var entelig bare "fun dives". Jeg er ikke så god til at huske hvad jeg har set under dykkene endnu, da der er så meget andet der skal holdes øje med hele tiden. Det bliver dog mere og mere afslappende at dykke. Vi var tilbage i "lejeren" ved middagstid og besluttede at gå en tur ned i byen for at hæve lidt penge og finde noget at spise. Turen tog ca. 30 min, så vi var godt sultne da vi nåede frem. Vi var dog lige inde i et par dykker forretninger inden vi fandt et thai spisested, som vi senere fandt ud af er det eneste "rigitge" thai spisested på øen. Resten af dagen blev bare brugt på at slappe af. Jeg var færdig med mit certifikat så nu kunne jeg læse jumbobog istedet for dykkerteori. Hmmm... det er nu alligevel ikke helt rigtigt, for jeg er nemlig gået igang med advanced open wather kurset, så der er stadig en del der skal læses. Søndag den 7. september 2003 Ja, og når nu Lars åbenbart er så vild med at læse, så måtte jeg se mig nødsaget til at passe mine egne ting. Så jeg fandt en lille plet på stranden hvor jeg kunne lægge mit håndklæde, og så kunne jeg også bare læse. Vi fik snakket lidt med de andre dykkere, og eftermiddag tog vi igen med den store båd ud. Som en del af det nye kursus skal Lars lave nogle specielle dyk, Det første var et fotografidyk, hvor han fik et kamera med under vand, og så skulle han tage nogle billeder. Vi har fået filmen med hjem, men vi har endnu ikke fået den fremkaldt.Men det bliver spændende. Vi havde en lille fisk som vi legede med. Den blev ved med at følge efter os, og legede med vores fingre. Det andet dyk som Lars skulle lave var et navigationsdyk. Her skulle han først svømme tredve meter og tælle hvormange benspark han brugte på det, og bagefter skulle han navigere efter kompas i en trekant. Jeg havde valget mellem at dykke med de andre, eller tage med Lars ned og så vente på ham i det kvarter det tog. Så jeg satte mig ned. Det er helt utroligt hvad men oplever bare ved at være det samme sted i så lang tid. Jeg havde kameraet med så jeg kunne bruge de sidste billeder, og fandt ud af at fisk gerne vil fotograferes, det var lige før de stod i kø. Mens jeg sad derned så jeg en triggerfish patruljere sit område. Klog af skade holdt jeg mig på behørig afstand (havde jo heller ikke helt nogen til at hjælpe mig hvis den angreb). Men hvis man ser bort fra at de er så aggresive, så er det en utrolig smuk fisk.. Var faktisk lidt nervøs for Lars, for han kom ikke helt tilbage til det planlagte sted, så jeg sad derned i fem minutter og overvejede situationen kraftigt. Jeg kunne blive siddende eller svømme op i overfladen, men da jeg næsten havde besluttet mig for at svømme op, kom de. Mandag den 8. september 2003 Dagen i dag skulle begyndes tidlig. Jeg skulle ud og ha' mit dybde dyk (dyk ned til 30 m) og mit multilevel dyk, som er at dykke på flere forskellige dybder, så vi skulle afsted ved 7.15 tiden. Det var en ny instruktør, eller ihvertfald een vi ikke havde dykke med før, der skulle lede dykket. Han hed Hans. Dykkerstedet hed Chumphong og lå et stykke ude fra kysten. På vej derud så Pernille en flyvefisk i bølgerne. Hun sagde den fløj ca. 30 meter. Kaptajene kunne åbenbart ikke helt finde den rigtige kurs, for lige pludselig råbte bådsdrengen og pegede mod den ene side. Lidt væk kunne vi se de to bøjer vi skulle ud til, så skuden blev vendt og vi sejlede hen til dem. Hans havde hold sin dykkerbrefing og fortalt, at der ville være en god chance for at se hajer. Jeg havde det en lille smule skidt med at der måske kunne være hajer men var samtidig meget spændt. Han sagde samtidig med, at de ikke var farlige. Vi var den første dykkebåd der ankom og vi var hurtigt i vandet. Vi var knap kommet ned på de 30 meter før Hans begyndte at signalere tegnet for haj og pege ud i vandet. Først så jeg kun lige omridset at en haj lidt ude, men lige pludselig var der en stor fætter på 2 meter lige foran os. Vi kunne tydeligt se den og det var næsten ligesom at være i kattegat centert, bortset fra, at vi var i vandet. Jeg skal ellers lige love for, at der blev brugt lidt ekstra luft på det dyk. Det var kun nogle korte glimt vi så af hajerne men de var store og man skal vist ha' prøvet det for at kunne forstå det. Det var entelig ret fedt. Resten af dykket så vi en masse fisk men fordi vi havde været dybt (man brugere mere luft jo dybere man dykker) havde jeg ikke så meget luft tilbage og var nød til at afslutte dykket efter kun 30 min. Da vi kom tilbage til havnen lod vi vores udstyr blive på båden så vi kunne komme ud og dykke om eftermiddagen også. Vi besluttede dog kun at tage eet dyk. Når man dykker ophober man nitrogen i kroppen og det skal man ha' ud igen. Den eneste måde at gøre det på, er ved at være ude af vandet og bare være i overfladen (1 atmosfære tryk). Man har så nogle tabeller som fortæller hvor meget nitrogen der er tilbage i kroppen efter hvorlang tid man har været "oppe". Hvis man skal foretage flere dyk om dagen, skal man sørge for at have nogle bestemte "surface intervaller", så man kan "gasse af" inden man skal ned igen. Fordi vi havde været ned på 30 meter skulle vi ha' rimelig lang tid oppe inden vi kunne dykke igen. Imens de andre havde deres første dyk snorklede vi bare rundt. Vi fodrede fisk så vi lå i vandet iblandt hunderedevis af små fisk som var sultne. De nappede og jeg fik et lille bidemærke på benet. Pernille snorklede bare rundt og grinede. Hun synes det var ret sjov at fodre fisk. Det sidste dyk gik ok. Vi så et par triggerfish men ellers var det stille og roligt. Da vi kom tilbage til "lejeren" sad vi snakked med Henrik over et par øl. Det var ret hyggeligt. Tirsdag den 9. september 2003 Endnu en dag hvor vi skulle tidligt op. Må jo indrømme at jeg ikke helt vågner før jeg er i vandet, så et morgendyk er jo helt på sin plads. Vi kørte igen herfra klokken 7.15, og det var med en smule sommerfugle i maven, når man tænkte på de dyk vi havde i går. Men denne gang skulle vi se på skildpadder. Vi blev sat af ved Hin Wong Pinnacle, og kom ud i en god stærk strøm. Så det var med at holde tungen lige i munden og styre sin opdrift. Oveni hatten så var stedet fyldt med koraller som vi svømmede ret tæt på, og en enkelt gang svømmede vi igennem en grotte. Stedet var utroligt flot og der var en masse både bløde og hårde koreller, men der var ikke nogen skildpadder. På grund af strømmen så var der også en ret dårlig sigt, så vi kunne ikke se længere end 5- 10 meter, så det var virkelig et dyk hvor man skulle holde tungen lige i munden. Instruktørerne var heller ikke så vilde med det, så vi sejlede hen til et dykkersted som hedder Lighthouse bay. Her var der ikke så meget strøm, og meget bedre sigt, men der var heller ikke nogle skildpadder. Ser var faktisk ikke så mange fisk, men til gengæld lignede der en losseplads dernede. Det endte med at vi kom op med to kopper, en tallerken, en dåse, en fiskekrog med bly, et stykke fiskenet og et glas. Det er lidt noget svineri at man ikke kan lade være med at smide alt muligt i vandet. Vi havde eftermiddagen fri, så vi lejede en scooter og tog en lille tur rundt på øen. Vi fik købt os snorkel og maske, og smagte Massaman Curry, en suppe som er meget kendt. Og det var med god grund, for den var rigtig god. Efter et par timers afslapning, tog vi endnu en tur ned til havnen. Vi fik kigget lidt på butikker. (Lars vil gerne have en halskæde med en hajtand i, men han vil jo helst at det er en tand han selv hiver ud af munden på en ..) Fik en sandwich, en frisk ananas og nogle friturestegte bananer... Onsdag den 10. september 2003 Ja, så skulle vi igen tidligt op. Turen skulle gå til Mango Bay, men det vidste vi selvfølgelig ikke endnu. Det skulle sig så desværre også vise sig, at der var sket en lille brist i kommunikationen. Da vi skulle til at afsted, kom Henrik hen og sage, at der ikke var dukke nogle divemastre op, så vi kunne ikke komme ud og dykke. Vi besluttede at ta' med alligevel og så måtte vi jo bare nøjes med at snorkle. Det viste sig senere, at Camillio (den tyske instruktør) var kommet til at skrive den 11. istedet for den 10. på en seddel til Michael (den ene DMT), så han var lovlig undskyldt. Luke, som er deres amrikanske divemaster, havde dog ikke rigtig nogen undskyldning for ikke at være dukket op om morgenen. Så, da han kom op af formiddagen ved 11 tiden, måtte Bryan (ejeren) jo tale med STORE bogstaver og så blev han fyret! Nå, men vi snorklede jo lidt rundt og så en masse fisk. Vi havde jo lige købt os et par masker og snorkler, så det skulle jo afprøves. Pernille er ikke så god til at snorkle, men det gik faktisk helt fint med den ny indkøbte snorkel. Resten af dagen lavede vi vist ikke rigtig noget. Det blev til lidt jumbobog og lidt afslapning på sengen/stranden. Torsdag den 11. september 2003 Ja, vi må jo indrømme at det at dykke er blevet lidt for fedt. Vi havde tænkt på at rejse videre, men vi hygger os meget her, vi får slappet af og så er her nogle meget behagelige mennesker. Så vi bliver her til vi skal hjemad. Plus at vi får set en hel masse mærkelige fisk. Men efter i går hvor vi ikke fik dykket, så skulle vi rigtigt gå til den i dag.. Med hele tre dyk. Vores første dyk var i Mango Bay, og vi fik valget mellem at dykke med en guide som også havde tre elever med, eller dykke alene. Da vi nu begge har en god del dyk på bagen mente vi at vi var klar til at dykke alene, så vi blev udstyret med et kompas hver og fik udstukket et par retninger og så hoppede vi i bajlen. Vi svømmede hen over et koralrev og kiggede på korallerne, vi så også en enkelt rokke, men vi må jo nok indrømme at vi koncentrerede os meget om at navigere. Vi kiggede efter formationer, ankre og plasticdunke som kunne hjælpe os med at finde tilbage igen. Og sandelig om ikke vores bestræbelser bar frugt. Vi kom op lige ved siden af lejderen til båden, og det med store smil på læbe for det var o lidt blæret.. Og så fandt vi ud af at man godt kan diskutere under vand.. Det andet dyk var også i Mango Bay. Og nu havde vi jo fået blod på tanden, så vi hoppede i alene igen. Denne gang var det på den anden side af revet. Vi skulle først svømme nogle minutter over noget sand inden vi kom til revet. Her skulle vi navigere efter dybden hvor vi endte, og så tiden vi havde brugt på at komme over sandet. Selve revet var nemmere at dykke på, da vi bare holdt os til kanten af det, så vi altid kunne se sandet. Denne gang kiggede og oplevede vi mere, for vi havde jo fået lidt mere selvtillid. Vi så den samme rokke to gange, den lå og puttede sig i dens hule. Vi så også en vandmand med en hel masse bittesmå fisk indeni. Skægt at se hvordan fiskene lever i samarbejde med hinanden. På vej over sandet skulle jeg lige checke om kursen var rigtig og lige pludselig fik jeg øje på en fladfisk. En sole. rigtig godt kamufleret.. Og Lars så et glimt at en blæksprutte. Det gjorde jeg ikke.. Nå ja, vi ramte jo båden denne gang også. Det var også et par fede dyk.. Det sidste dyk var et natdyk. Det sidste dyk i Lars´advancekursus. I teorien må man ikke dykke om natten hvis der er: Store dønninger, stærk strøm, dårlig sigt, store formationer under vand og store bølger. Vi ramte fem ud af fem, men vi var jo heldige nok at have nogle dyk på bagen så det afskrækkede ikke os. Vi havde Henrik med, og vi har jo 100% tillid til den mand. Og der var heller ikke nogle problemer, overhovedet.. Så længe man ikke kæmper imod strømmen så er der ikke nogle problemer. Men forskellen på at dykke om dagen og om natten er,at farverne er anderledes om natten, og mange af fiskene er mere aktive om natten. Det kunne vi se på rokkerne som vi for en gang skyld så svømme, og så triggerfiskene som normalt er meget aggresive, de er helt stille og rolige. Vi så en enkelt og det eneste den gjorde var at vise os bisserne.. Hvilket er lidt skræmmende.. Vi så pindsvinefisk, som er næsten helt firkantede. De er en slags pufferfisk, som puster sig op til en ballon hvis de føler sig truede.. Men det allerbedste af det hele var skildpadden.. Havskildpadder bliver meget gamle og meget store.. Og dette var en af de gamle. Den var nok 1.20 meter lang og med et kæmpe hoved. Den lå og sov, mens den havde et par store sugemaller liggende på skjoldet. Vi lyste på den og den vendte sig om, kiggede på os allesammen og svømmede lige så stille væk. Vi kunne have kløet den bag ørene.. Jeg må jo nok indrømme at det gav et lille gib i mig.. At se en skildpadde kommer het sikkert op på højde med at se hajerne.. Waow.. Fredag den 12. september 2003 Så nåede vi desværre frem til sidste dag på Koh Tao. Men vi havde jo heldigvis et kanon natdyk i går, så vi stadig lidt "høje". Vi kunne lige nå to "morgendyk" inden vi skulle afsted, så det var igen lidt tidlig vi skulle op. Det første dyk vi skulle have var et dybde dyk ned til 30 m. Det var fordi der var en anden dansker (Bent) der skulle tage sit advanced certifikat. Sigten var dog temmelig dårlig og vi kunne knap se en meter frem da vi nåede ned på de 30 meter. Der blev hele tiden virvlet en masse sand/mudder op fra bunden, så vi kunne ikke rigtig se noget. Resten af dykket var også lidt "tørt" for der var ikke så meget at se på selvom vi kom lidt højere op. Vi blev enige om, at det var det dårligeste dyk vi havde haft. Andet dyk (sidste dyk) var tilbage i Japenese Garden. Her var en masse koreller og en masse fisk at se på. Jeg syntes dog at vandet var en smule koldt i starten, men efter et lille stykke tid var det ok. Vi stødte på en ret stor triggerfish, men den var rimelig fredelig. Vi legede også men nogle mellemstore sorte fisk, som blev brune i hovedet når man drillede dem lidt. Da vi kom tilbage havde vi lidt travlt. Klokken var 13.15 og vi skulle afsted kl. 14. Færge- og togbiletter blev hentet og vi fik pakket det sidste. Så skulle vi lige ha' checket ud og sagt forvel. Både Henrik og Bryen sagde, at det havde været en fornøjelse at ha' os boende, så det var jo kanont. Vi fik også lidt rabat, 10%, så det var jo også værd at ta' med. Inden vi skulle ombord på hurtigfærgen til Chumphon skulle jeg lige nå et hente to sandwitch og min halskæde. Det var dog ikke noget problem, da færgen var fyldt med mennesker og dte tog lidt tid at få den tømt. Turen var ok, de viste "The negotiator" så der var lidt at fordrive tiden med. I Chumphon blev vi kørt hen til togstationen hvor vi skulle vente et par timer inden vi skulle afsted. Vi fant et sted at spise og gik tilbage til stationen en timestid før toget skulle køre. Henne på stationen var der dog lidt tumult. De viste sig, at der var een der havde forsøgt at stå af toget selvom det ikke standsede. Det var ikke gået godt og manden lå død på parronen. Folk var meget nyskærrige og det fik de lov til at være selvom der var fyldt med politi. De fik dog fjernet manden til sidst og skyllet parronen. Herefter gik alt videre som normalt. Toget var lidt forsinket og da klokken var 21 (toget skulle ha' kørt kl. 20.44) kom der et tog. Var var lige ved at stige ombord, men blev heldigvis stoppet af den samme mand som vi havde spurgt om det var det rigtige tog. Det var det nemlig IKKE. Vores tog var lidt mere forsinket og kom først kl. 21.30. Vi kom ombord og fik fundet vores soveplads. Det var ok at komme til at ligge ned med der var meget støj. Faldt dog i søvn til sidst. Lørdag den 13. september 2003 Ja, så er vi kommet til Bangkok igen. Toget var inde klokken halv syv, og natten havde været ok. Vi havde sovet en smule, men var vågnet hver gang toget stoppede, nogle snakkede og ellers lidt derimellem. Og så var der meget varmt.. Men vi er enige om at det var meget bedre end deres VIP-busser, men en Air-con som er sat et par grader for lavt.. Vi Var blevet enige om at skulle ind på et lidt bedre hotel. Vi havde jo ikke fået et varmt bad siden vi var i Chiang Mai, så vi kiggede i "Lonely Planet" under middelklasse hoteller, og fandt "Royal Hotel". Vi har godtnok ikke tidligere været så heldige med disse royale hoteller, men dette levede op til navnet. Vi fik et lækkert værelse med badekar og to senge. Og så kunne vi vælge mellem air-con og vifte. Der var minibar og lidt luxus.. Vi lagde os lige lidt på sengen og så sov vi i en tre timer. Vi vågnede med en smule hovedpine, og en kæmpesult. Så ud i byen igen. Gik indad mod Chinatown, kiggede på alle deres boder, og endte ved et storcenter hvor vi spiste udenfor. Stegte ris, og cola.. Gik hjemad igen, og ind på vores værelse.. Sov lige et par timer mere. Tror togturen havde taget hårdere på os en ventet. Men nu var vi ved at være klar, så vi tog en taxi ind til et kæmpe storcenter for Lars skulle have et dykkerur.. Han er jo lidt misundelig på mit. Vi brugte rigtig lang tid derinde.. Der var seks syv etager og vi var det hele rundt. Og sandelig om ikke der var en butik med ægte dykkerure, og Lars fik handlet...Så han er nu en meget tilfreds mand.. Vi var tilbage ved hotellet ved ni tiden, og efter et karbad køjede vi den.. Vi begynder at glæde os til at komme hjem igen! Søndag den 14. september 2003 Så skulle der spises morgenmad. Vi havde betalt 300 bath (50 kr) for morgenbuffeten så der skulle rigtig hældes på. Det skal jeg da eller også lige love for at der blev. Vi sad derned i 1½ times tid mens vi planlage dagen. Først skulle vi ind til Siam Square og så ned og se en slangefarm og så afslutte dagen i ChinaTown. Vi skulle dog lige op og pakke først så vi kunne checke ud inden vi tog den sidste dag i Bangkok. Bagagen var afleveret til opbevaring på hotellet og vi var ude i Bangkoks gader igen. Vi havde taget en taxi hen til Siam Square hvor der skulle være en masse butikker og små boder. Efter lidt vandring og en god kop latté og chokolade startede shoppingeventyret. Pernille lagde ud med et par nye Nike sandaler (de gamle kunne ikke mere og måtte med et sørgmodigt blik efterlades i butikken... vi anmoder om at der holdes ét minuts stilhed...). Så var det jo lige det, at hvis man købte for mere end 2500 bat, så fik man en eller anden skotaske gratis med. Så der blev selvfølgelig også lige købt en t-shirt så vi kom op over de 2500 bath. Næste stop var MBK centeret. Det var igen, igen et kæmpe shopping center (det er en skidt vane!) Dog en del anderledes end det vi var i igår. Her var små billige butikker med kopivarer og det hele. Jeg fik købt et par diesel cowboybukser (der står ihvertfald diesel på dem) til 100 kr. Nu var vi så bare løbet ind i det problem, at vi ikke havde flere kontanter, eller ihvertfald ikke særlig mange. Nå, men det var der jo råd for. Så vi fandt en ATM og fik hævet lidt ekstra. Herefter fik vi lidt at spise og shoppet diverse småting. Efter planen skulle klokken nu være 14-15 stykker og vi skulle ned og se slangefarmen. Men sådan forholdt det sig ikke. Jeg ved ikke rigtig hvad det er der sker når vi kommer ind i de hersens shopping centre, men tiden begynder lige pludselig at gå MEGET stærkt. Klokken var ihvertfald gået hen og blevet 17 stykker, så vi kunne ikke rigtig nå farmen. Næste punkt i planen var så ChinaTown. Vi fandt en udgang og fik sat os ind i en taxi. Chaufføren nikkede da vi sagde ChinaTown, så vi regnede med, at han havde styr på hvor vi skulle hen. Jeg ved ikke rigtig, om det var chaufføren der kørte os et forkert sted hen, eller om det var vores forventning til ChinaTown der var forkert, men det var ihvertfald ikke lige det vi havde regnet med. Der var da godt nok en masse store skilte med en masse kinesiske tegn på og en masse små boder med forskelligt mad, men ikke rigtig noget marked som vi nok havde forestillet os. Efter et stykke tid fandt vi dog et sted at spise og besluttede os for at finde et sted på kortet hvor der stod marked. Det lykkes dog også efter en lille spadseretur, men der var bare ikke noget marked. Så var det jo lige pludselig at tiden var ved at være knap. Vi blev hurtige enige om, at tage tilbage til MBK centeret og bruge vores sidste bath. Endnu en taxi blev hyret og vi var tilbage i vores kendte shoppingverden. Tilbage på hotellet skulle vi lige friskes lidt op inden vi skulle afsted ud til lufthavnen. Der blev skiftet fra shorts til lange bukser og alt blev checket og pakket. Turne ud til lufthavnen tog ca. 40 min og vi var der et par timer før vi skulle flyve. Ventetiden blev igen brugt på at vade rundt mellem diverse butikker, men vi fik alligevel ikke brugt de sidste bath. Flyveturen hjem bød på Daddy Daycare, Finding Nemo og Arven, så det var ikke det helt store jeg fik sovet. Jeg vil tro det blev til 2-3 timer for mit vedkommende og 4-5 timer for Pernille. Nu er vi atter tilbage i lille Danmark og imorgen venter en ny arbejdsdag. - END - Tryk HER for at få kommentar på billederne... Skriv til Pernille Skriv til Lars